.

.
Fremtidsrejser

Fremtidsrejser er ikke så almindelige endnu, men her er et potentiale, som mange kunne udnytte i endnu højere grad til udvikling og indsigt.

Hvad kan man bruge en Fremtidsrejse til?

-      Få perspektiv: Når man ser perspektivet i ens tidligere og fremtidige liv, kan man få en større forståelse for egne følelser, reaktioner og mønstre i det nuværende liv.

-      Udforske fremtiden i det nuværende liv, opleve konsekvenser af beslutninger og valgmuligheder og dermed få en bedre baggrund, forståelse og indsigt omkring valg.

-      Udforske hvilke skridt der er vigtige i resten af det nuværende liv

-      Udforske fremtidige liv

-      Fremtidsrejser over længere tidsrum, f.eks.:100 år, 500 år og 1000 år.

Baggrund: Vi kan se ind i fremtiden, fordi en del af os reagerer på den kendsgerning, at fortid, nutid og fremtid foregår samtidigt. Fremtiden eksisterer helt bogstaveligt nu og vi kan forme ”nuet” gennem vores handlinger. Det er derfor det er så vigtigt at forberede sig, ikke bare på resten af sit liv, men på alle de liv, der kommer, forberede sig på udødeligheden.

Der findes en stor mængde potentielle og sandsynlige fremtider. De individuelle nære fremtider i det nuværende liv og i de liv, der følger umiddelbart efter, afhænger i stor udstrækning af vores valg og handlinger i nuet. Vores fremtider på lang sigt – vores kollektive fremtider, jordens fremtid afhænger af den samlede sum af beslutninger, som alle mennesker tager.

Korrekt?
De visioner man har for fremtiden er sjældent 100 % korrekte. Der er en mulighed for, at man projicerer sine egne ubevidste ønsker ud som scenarier i fremtiden. Men der er stadig mange visioner om den nære fremtid, der viser sig at være sande.

Hvordan foregår en fremtidsrejse?
Først er der en samtale omkring formålet med fremtidsrejsen, og de forventninger, du har.
Derefter sættes du i en dyb, behagelig hypnosetilstand, og guides ud i fremtiden. Der vil sædvanligvis være samtale, hvor du fortæller, hvad du oplever. Hypnoterapeuten vil måske stille spørgsmål for at hjælpe dig til at uddybe dine oplevelser.
Når rejsen er færdig, guides du blidt tilbage til her og nu.

Varighed: ca. 1½ time.

Det, du oplever, kan optages undervejs. Medbring gerne selv optageudstyr.

LINK TIL UDDANNEDE LIVET MELLEM LIVENE TERAPEUTER - TRYK HER!


Tekst © Bodil Møbjerg, Hypnose Skolen