.

.
Tidligere Liv Regression

En rejse til Tidligere Liv kan være en stor oplevelse, hvor man finder forklaringer på ting, der foregår i dette liv og får perspektiv på den udvikling, man er i gang med. Det kan være en spændende og bevidsthedsudvidende rejse på mange planer.

Der findes grundlæggende to typer Tidligere-Liv-rejser, oplevelsesrejser og rejser med terapeutisk formål:

1. Oplevelsesrejse
Går du og tænker over, hvem du måske engang har været i et tidligere liv? Hvor du har boet? Hvad du lavede? Hvem du har kendt? Osv.

En oplevelsesrejse til et tidligere liv kan give dig svar på disse og mange andre spørgsmål. Desuden kan en sådan oplevelsesrejse som en ekstra gevinst ofte give mening og forståelse omkring nogle ting eller personer i dette liv. 

2.  Terapeutisk formål
Kan du ikke slippe af med et problem? Har du uforståelige relationer
til en eller flere personer? Har du smerter eller andre uforklarlige fysiske problemer?

En Tidligere-Liv-rejse kan give stor terapeutisk gevinst. F.eks.:
-   Du kan få ryddet op i et problem, hvis årsag ligger i et tidligere liv
-   Du kan hente ressourcer (evner og færdigheder) fra et tidligere liv.
-   Du kan forstærke en kreativitet, som du tidligere har haft.
-   Du kan ændre eller frigøre karmiske forbindelser til andre mennesker
-   Du kan måske ændre de kontrakter, du har med det højere selv
    omkring opgaver i dette liv. 


Hvordan foregår en Tidligere-Liv-Session

Først er der en samtale, hvor du fortæller, hvilken type Tidligere-Liv-regression, du vælger, og hvorfor, og hvad du gerne vil opnå med den.

Derefter sættes du i hypnose, og i hypnosen guides du tilbage til et tidligere liv. Der findes mange forskellige metoder til at gå tilbage til tidligere liv, så jeg kan ikke på forhånd præcist fortælle, hvordan det vil foregå.

Når du er i det tidligere liv, fortæller du højt, hvad du oplever, så det kan blive optaget. Det kan være, at hypnoterapeuten stiller spørgsmål for at hjælpe dig til at huske flere ting eller for at du får en rigere og mere detaljeret oplevelse.

Når din tidligere-liv-oplevelse er færdig, guides du tilbage til nutiden med den viden og erfaring, som du har fået i det tidligere liv. Du guides roligt ud af hypnosen og får tid til at vende helt tilbage til nutid, hvor du kan snakke med hypnoterapeuten så meget som du har brug for omkring de ting, der er sket.

Varighed: Som oftest 1½-2 timer. 

LINK TIL UDDANNEDE LIVET MELLEM LIVENE TERAPEUTER - TRYK HER!


Tekst © Bodil Møbjerg, Hypnose Skolen